Controller til grøn vækstvirksomhed

Rapportering | Controlling og afstemning

Drømmer du om at bidrage til god økonomistyring for en af de førende aktører i den grønne omstilling? Og vil du udvikle dine kompetencer i tæt samarbejde med en fagligt stærk økonomichef?

Om stillingen

Med reference til Økonomichef får du ansvar for at drive og udvikle controllerfunktionen. Du bliver en del af et økonomiteam, der har en strategisk opgave i at understøtte virksomhedens vækstrejse gennem en øget professionalisering af både controlling og rapportering. Med andre ord får du mulighed for at spille en nøglerolle i de kommende års udvikling af virksomheden.

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Måneds- og årsrapportering
  • Controlling af P&L
  • Controlling og afstemning af balancekonti
  • Lønadministration
  • Momsindberetninger
  • Ad hoc support til forretningen

 

Som medarbejder i GodEnergi vil du opleve passionerede kollegaer, der er højt specialiserede inden for projektering og installation af ladeinfrastruktur til professionel transport og et bankende hjerte for den grønne omstilling.

God Energis potentiale og markedsposition er blevet yderligere forstærket efter den nylige investering fra OK-koncernen, der har en klar vision for grøn omstilling af transporten i Danmark med GodEnergi som en af de drivende kræfter.

Dette er en fuldtidsstilling.

Om dig

Du har en relevant uddannelse, f.eks. HD i regnskab og økonomistyring, og du har arbejdet nogle år i en controllerfunktion. Du har interesse for ERP og for værktøjer, der kan optimere processer og datakvalitet – og du har selvfølgelig det sorte bælte i Excel.

Som person er du nysgerrig og har et kritisk blik for detaljen. Du er pligtopfyldende og selvdrevet, og du finder det naturligt at være fagligt supportled til nære kollegaer såvel som den øverste ledelse. Du er analytisk stærk og har en struktureret arbejdstilgang, der sikrer kvalitet og tempo i både projekter og driftsopgaver.

Og så får du energi af at arbejde i en håndværksvirksomhed, hvor der er fokus på løsninger og fremdrift – og hvor der prioriteres både personlig og faglig udvikling undervejs.

Arbejdssted

Brudelysvej 17, 2880 Bagsværd.

Har du yderligere spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KAR+CO, der bistår i rekrutteringsprocessen. Du kan kontakte Partner i KAR+CO, Christian Bramming, direkte på telefon 2215 1678 eller på e-mail cba@karplusco.com.

Vi ser frem til at høre fra dig
Henvendelser behandles fortroligt og i takt med, at de modtages. Upload dit CV og evt. ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen "Søg stilling". 

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO. 
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.