Executive search
Executive Search af topledere og bestyrelsesposter
KAR+CO er specialister i Headhunting og Executive Search af alt fra topledere til diverse C-level positioner samt bestyrelsesmedlemmer og nøglemedarbejdere.
Flere og flere virksomheder oplever, at det er svært at komme i dialog med relevante topledere, da disse sjældent er aktivt jobsøgende. Succesfuld rekruttering af ledere kræver, at man har adgang til de rette netværk og kommunikationskanaler, så man får mulighed for at præsentere virksomhedens strategi og samtidig kan motivere de rette lederprofiler til at overveje et jobskifte.
Vi faciliterer et effektivt executive search-forløb med udgangspunkt i vores kunders konkrete behov – både nu og i fremtiden. Vi er bevidste om vores ansvar, når vi prikker til kandidater – og vores diskretion og professionalisme sikrer et trygt rum for både kandidater og kunder.
Vores konsulenter har mange års erfaring med rekruttering af lederprofiler, og vores researchafdeling sikrer os adgang til unikke netværk, så vi kan tilbyde vores kunder en kvalitetssikret proces.
Hvorfor bruge et rekrutteringsbureau?
En fejlrekruttering koster nemt over 1 millioner kroner – så gør det ordentligt og brug en samarbejdspartner med ekspertise inden for både headhunting og search, så I ikke går galt med jeres rekruttering af enten ledere eller nøglemedarbejdere.
Hvad er Executive Search?
Executive Search – eller Headhunting – handler grundlæggende om at finde en lederprofil til en virksomhed. Typisk har virksomheder brug for hjælp til denne proces, og det skyldes, at man ofte ønsker at holde den slags fortroligt for både virksomhedens medarbejdere og for virksomhedens konkurrenter.
Samtidig er executive search ofte nødvendigt for at nå ud til de relevante lederprofiler, da de fleste topledere og nøglemedarbejdere er vant til at blive prikket til om nye jobmuligheder snarere end selv at være aktivt jobsøgende efter deres næste karriereudfordring.
Når der er tale om executive search, arbejder KAR+CO med et forudgående analysearbejde omkring behovet for både kompetencer, adfærd og motivation. Dernæst laver vi en grundig markedsafdækning for at definere den nødvendige faglige erfaring, og vi etablerer en kortlægning af etablerede lederprofiler i markedet, der kunne være relevante for den søgende virksomhed at komme i dialog med.
Ved at udnytte vores unikke netværk og store researchkapacitet kan vi tilbyde vores kunder en unik og fortrolig executive search-proces, der danner rammerne om en effektiv rekruttering af deres næste leder