Produkt- og ordrekoordinator til agenturvirksomhed

Boligtekstiler   ·   selvstændigt ansvar fra A til Z

Brænder du for selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med internationale kunder og leverandører? Trives du i et alsidigt job med mange bolde i luften? Så er det her jobbet til dig!

CAT Agencies er en agenturvirksomhed, med egne leverandører i Fjernøsten og Europa, som leverer tekstil- og interiørprodukter til 27 lande verden over. Som produkt- og ordrekoordinator får du derfor en bred international kontaktflade.

Du får et tæt samarbejde med Business Development Manager, hvor du er med i hele processen fra A til Z: Fra hjemtagelse og vurdering af vareprøver, varebeskrivelse og -oprettelse, ordreafgivelse og afskibning til opfølgning på leveringstider og ikke mindst generel opfølgning på ordrerne samt tjek af varer i butikkerne og reklamationshåndtering. Du vil ligeledes deltage aktivt i kollektionsgennemgange.

Du får også ansvar for:

  • Dokumenthåndtering, dokumentation, produktsortiment og vareflow
  • Kommunikation med leverandører i Fjernøsten via mail, onlinemøder og telefon
  • Oprettelse af varer og checklister på nye artikler
  • Ordreafgivelse og oprettelse af disse i Dynamics 365 Business Central
  • Ordre-koordinering i samarbejde med leverandøren og kunden
  • Ajourføring af ordrelister, vareoversigter, prislister, kommissionslister
  • Sikring af korrekt artwork/emballage
  • Ugentlig rappotering til Business Development Specialist og QC Manager
  • Proaktivt samarbejde med dine ordrekoordinator-kolleger


Du kommer fra en lignende stilling og har mindst 3 års erfaring herfra. Har du en uddannelse inden for handel, eller er du speditøruddannet, er det en fordel. Du har opbygget en god erfaring med at sikre et konstant og optimalt vareflow, og du arbejder proaktivt, med stor selvstændighed og sætter en ære i at overholde deadlines.

Du har høj datadisciplin, er struktureret og detaljeorientet og sikrer, at eventuelle udfordringer opdages og håndteres hurtigt. Endvidere kan du bevare overblikket og roen i en hverdag, hvor det ofte går stærkt.

Du er vant til at kommunikere med internationale kunder, leverandører og samarbejdspartnere og kommunikerer ubesværet på engelsk i skrift og tale. Derudover er du generelt god til IT og har Excel-kompetencer.

CAT Agencies tilbyder et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø. Du bliver en del af et team med 12 engagerede kolleger med et stærkt fællesskab i hverdagen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Strøyberg på 81 77 10 95 eller cs@karplusco.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgninger behandles i takt med, at de modtages. Upload ansøgning og CV til KAR+CO ved at klikke på ’Søg stilling’.

Med henvisning til de gældende persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.