Salgs- og eksportdirektør

Samhandelserfaring med europæiske detailkæder, DIY-butikker, grossister og webshops

Har du erfaring med forhandling på kædeniveau og succes med at samarbejde med europæiske detailkæder, webshops og andre professionelle partnere og salgskanaler? Har du købmandsskab i blodet, stor energi og en naturlig lederrolle, som med pondus inspirerer og får medarbejdere til at lykkes?

Jobbet
Som ny Salgs- og eksportdirektør hos PLUS A/S får du med reference til den adm. direktør, det overordnede kommercielle ansvar for at videreføre den spændende og positive udvikling, som har præget virksomheden i de seneste år. Du løber selv forrest i arbejdet med at skabe nye kunder på eksportmarkederne, hvor step et er videreudvikling af Tyskland og Sverige. Succes i stillingen vil kræve en god evne til at kombinere strategiske tanker og analyser med egne, operationelle salgsindsatser. I din organisation er der p.t. en salgschef og en Area Sales Manager for DACH.


Stillingen er nyoprettet, og du får dermed en unik mulighed for at udvikle dig selv og det, du brænder for: At finde løsninger, kommunikere på tværs og samle en kommerciel organisation via fokus på den fælles succes. Det bliver således også din opgave at videreudvikle salgsorganisationen i takt med væksten og at vurdere, hvem de rigtige samarbejdspartnere er.

Du kan se frem til at pakke kufferten og tage ud i Europa 50-60 dage om året, hvor du selv eller sammen med dine kollegaer opsøger nye muligheder, besøge markeder og kunder, finder inspiration og vurderer konkurrenter på messer m.v. Resten af tiden bliver du en del af hverdagen i Vejen, hvor du deltager i lederteamets arbejde, bidrager med markedsindsigter på bestyrelsesmøder og koordinerer indsatser med marketing, produktudvikling, kundeservice og lager.


Dine erfaringer og kompetencer

Vi forventer, at din rygsæk indeholder følgende: 

  • Gode resultater inden for eksportsalg. Resultater, som du selv har stået for og senere har skabt sammen med og gennem dine medarbejdere.
  • En kommerciel uddannelse på min. Bachelorniveau, evt. med efteruddannelse/kurser inden for ledelse, afsætning, salg, økonomi eller markedsføring.
    • Med den baggrund går du strategisk og metodisk til værks i analysen af markedsmuligheder m.v.
  • 5-10 års succesfuld arbejdserfaring med opgaver inden for eksportsalg, KAM-arbejde, salgsledelse, forretnings- og markedsudvikling, herunder opstart af nye eksportmarkeder.
    • Det har du fra stillinger som Area Sales Manager / Eksportsælger, måske Business Development Manager - og senest sandsynligvis som Eksportchef.
  • Sult - du har ikke sluppet salget selv, men elsker stadig selv at være i frontlinjen og har bevaret evnen og lysten til at komme ud og skabe resultater og kunder
  • Succes med at få dine medarbejdere til at lykkes - særligt med ny-salg.
  • Flair for it og forståelse for nye, digitale værktøjer
  • Indsigt i forretningskulturen i andre europæiske markeder (især Tyskland, Norden og evt. Benelux).
    • Herfra har du også dine gode sproglige evner: min. engelsk på højt niveau, naturligvis dansk - og meget gerne tysk og/eller de nordiske sprog.


Det bliver du en del af
En succesfuld virksomhed med entreprenørånden i behold. Et dygtigt og engageret team, der trods sin beskedne størrelse allerede har opnået store resultater, og som kan opnå endnu mere med dig og din rygsæk af kompetencer og personlige egenskaber i førersædet på den kommercielle strategi og indsats.

Kan du se dig selv i stillingen - og matcher du ovenstående profil? Upload meget gerne dit CV, hvori du uddyber din erfaring med eksportsalg, salgsledelse og samhandel med detailkæder og webshops i Europa.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Yderligere information
Har du brug for yderligere information, kan du kontakte Senior Partner, Betina Bay Frandsen, KAR+CO på tlf. 25 46 64 41.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningerne behandles i takt med, at vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stilling".
Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.