Kulturforskelle i global ledelse

Forstå de kulturelle forskelle – og undgå misforståelser
Kulturelle forskelle er ofte næsten usynlige, og derfor kommer vi – ofte uden at vide det – nemt til at overtræde hinandens grænser, når vi samarbejder med kolleger, kunder og ledere fra andre lande. Kulturforskellene giver sig til kende i hverdagens kommunikation, møder, mails og beslutninger, selv mellem os og vores nabolande, som vi antager, vi ligner.
Det, som er en naturlig og logisk adfærd i ét land, er måske respektløst i et andet. God ledelse, kommunikation, tillid, beslutningstagning – ja selv tidsopfattelsen kan være meget forskellig fra kultur til kultur. Når vi skal samarbejde, lede og handle på tværs af dette, uden at vi forstår det, kan der opstå kulturel friktion.
”De andre opfører sig mærkeligt …”
Mennesker tager udgangspunkt i de kulturelle normer, de er vokset op med, og oplever dem som ”normalen”. Fordi forskellene ofte er næsten usynlige, er de svære at håndtere og fører til misforståelser og manglende effektivitet.
På baggrund af professor Erin Meyers store arbejde med Culture Mapping kan vi hjælpe organisationer med at navigere i kulturelle forskelle og dermed forbedre effektivitet og trivsel og undgå misforståelser i internationale sammenhænge. Professoren har kortlagt relative forskelle på kulturen i 62 lande i verden på baggrund af besvarelse fra flere end 120.000 mennesker. Hun illustrerer forskellene ved at mappe landene ved hjælp af 8 kulturelle skalaer. Det interessante er, at alle mennesker i udgangspunktet tror, deres egen er placeret omkring midten på de fleste skalaer. Ingen tænker på sig selv som ekstrem, men faktisk er vi danskere ekstreme på flere af skalaerne. De 8 skalaer ses her i en illustration:
De 8 dimensioner
Skalaerne beskriver 8 vigtige aspekter af kultur i forhold til forretningsliv, arbejdsliv og ledelse.
Skalaerne illustrerer, hvordan god kommunikation opfattes: Er den direkte og ligefrem eller mere underforstået og indirekte? Det afhænger af, hvem vi samarbejder med.
Det samme gælder, hvordan man håndterer uenighed eller giver feedback på en god måde i en medarbejdersamtale, og hvordan vi ser god ledelse, afhængigt af vores kulturbaggrund. Måden vi tager beslutninger på, opbygger tillid og starter en præsentation eller diskussion er også forskellig. De forskellige normer, vi er vokset op med, i den kultur vi kommer fra, gør, at det, som er ”comme il faut” i ét land, måske ses som dårlig opførsel, kommunikation eller ledelse i et andet land.
Hvis vi ikke kender vores eget udgangspunkt, er det svært at møde andres med forståelse og opbygge bedre samarbejdsrelationer til kolleger og kunder.
Her ses de 8 skalaer fra Erin Meyers Culture Mapping Tool:
Hvor opstår friktionen?
Sammenlign Danmark med Sverige, Tyskland eller Frankrig og se de kulturelle forskelle på Erin Meyers 8 dimensioner.
Vælg et land for at se forskellene.
Forklaring af skalaerne og eksempler på hvornår der opstår friktion
Communicating
Low-context vs. high-context communication
Lav-kontekst kulturer: God kommunikation er simpel, direkte, eksplicit, præcis og klar. Gentagelse og skriftlig opsamling er værdsat, hvis det hjælper til at klarlægge kommunikationen.
Høj-kontekst kulturer: God kommunikation forventes at være sofistikeret, nuanceret og udtrykt implicit og man forventes at kunne ”læse rummet”. Beskeder er både udtalte og ”læst mellem linjerne”.
Eksempel på friktion: Lav-kontekst kulturer opfatter ofte høj-kontekst kulturers kommunikationsform som ”svær at afkode.” Høj-kontekst kulturer derimod, opfatter lav-kontekst kommunikation som forsimplet, alt for direkte eller uden tillid til modtagers evne til at forstå og afkode det underforståede.
Evaluating
Direct negative feedback vs. indirect negative feedback
Kulturer, hvor direkte negativ feedback er almindeligt: Den generelle opfattelse er, at negativ feedback gives bedst relativt direkte og ærligt. Negative beskeder står alene og bliver ikke blødgjort af positive beskeder.
Kulturer, hvor Indirekte negativ feedback er normen: Negativ feedback til en kollega gives blidt, diskret og diplomatisk. Positive beskeder bliver brugt for at pakke de negative beskeder ind. Det anses som ødelæggende for relationer og fællesskab, hvis der gives direkte negativ feedback eller feedback i forum.
Eksempel på mulig friktion: En chef fra en kultur med indirekte negativ feedback, giver negativ feedback pakket ind i en positiv feedback bruger til en leder fra en direkte feedback kultur. Lederen går fra samtalen med en opfattelse af, at hun fik ros, mens chefen faktisk havde en alvorlig negativ feedback, som han blot pakkede ind i roser.
Disagreeing
Confrontational vs. avoids confrontation
Konfronterende: Uenigheder og debatter er positive for arbejdsfællesskabet. Åben konfrontation er passende og vil ikke have negativ indflydelse på relationen.
Undgår konfrontationer: Uenigheder og debatter er negative for arbejdsfællesskabet. Åben konfrontation er upassende og vil have negativ indflydelse på relationen.
Leading
Egalitarian vs. hierarchical
Flade: Den bedste chef er en facilitator blandt ligestillede. Den organisatoriske struktur er flad. Kommunikation springer ofte over hierarkiske linjer.
Hierarkisk: Den bedste chef er en stærk leder, som leder foran alle. Status er vigtig. Organisatorisk struktur er flerlaget og fast, og kommunikationen følger et sæt hierarkiske linjer.
Persuading
Principles-first vs. applications-first
Principper først: Først udvikles teorien, eller man slår princippet fast – så bevæger man sig til en konklusion eller til det konkrete svar.
Anvendelse først: Man begynder med en kendsgerning, et udsagn eller en mening og så senere tilføjes konceptet, teorien eller principperne, for at bakke op om eller forklare konklusionen.
Eksempel på friktion: I en præsentation givet af mennesker fra en Princip-først kultur, vil tilhørere fra en Praksis-først kultur hele tiden sidde og lede efter, hvad er det konkrete eksempel her? Hvordan bruger vi teorien? Til hvad? Hvornår? I en diskussion, hvor nogen vil starte med at fremlægge de konkrete eksempler på et problem eller en holdning, vil andre først lede efter hvilket princip eller teori vedkommende læner sig op ad i sin argumentation.
Trusting
Task-based vs. relationship-based
Opgavebaserede kulturer: Arbejdsmæssig tillid opbygges primært gennem opgavefokuserede aktiviteter. Arbejdsrelationer opbygges og droppes nemt, alt efter den praktiske situation.
Relations baserede kulturer: Tillid opbygges gennem personligt kendskab og opbygning af en relation. Fx ved at bruge tid sammen om andet end arbejde. Tillid opbygges over tid.
Eksempel på mulig friktion: Opgavebaserede kulturer har en ”Lad os komme til sagen tilgang”, som føles grænseoverskridende og ødelægger tilliden i relations baserede kulturer, hvor der er behov for at lære hinanden at kende på et mere personligt plan, før man siger ”Let´s get down to business”.
Deciding
Consensual vs. top-down
Konsensusbaseret: Beslutninger tages i grupper gennem enstemmig enighed.
Topstyret: Beslutninger tages individuelt (normalt af chefen), oppefra og ned.
Scheduling
Linear-time vs. flexible-time
Lineær tid: Man gør en opgave færdig, før man begynder på en ny. En ting ad gangen, ingen afbrydelser. Fokus er på deadline og at holde sig til planen. Aftaletidspunkter tages bogstaveligt.
Fleksibel tid: Man skifter opgaver, når der opstår (nye) muligheder. Mange ting klares på samme tid, og afbrydelse og deadline overskridelser er accepteret. Fokus er på tilpasningsevne og fleksibilitet.
Eksempel på mulig friktion: En del af teamet kommer 15 minutter for sent til mødet, fordi der var noget andet, som også var vigtigt – mens andre tager tidsplanen bogstaveligt, hvilket fører til vrede og en fornemmelse af spildt tid.
Er I også en organisation, der arbejder på tværs af kulturelle skel?
Erin Meyer giver i sit arbejde en lang række anvisninger på, hvordan man navigerer i international ledelse og samarbejde, og vi kan hjælpe dig med at træne i din organisation i forhold til netop de kulturer, I arbejder med.
01 · Effektiv ledelse
Ledere, der forstår kulturelle forskelle, kan tilpasse deres ledelsesstil til at matche deres teams og samarbejdspartneres forventninger – hvilket reducerer gnidninger og fremmer produktivitet.
02 · Forbedret teamsamarbejde
Når teams forstår egne og andres kulturelle præferencer, udvikler de større kulturel bevidsthed – hvilket minimerer friktion og misforståelser og forbedrer det interne og tværfunktionelle samarbejde.
03 · Forbedret forhandlingsmiljø og forretningsaftaler
Når du forstår, hvordan man bygger tillid og tager beslutninger i forskellige kulturer, vil du kunne få bedre forhandlinger og aftaler og dermed forbedre dine forretningsresultater.
04 · Skabelse af inkluderende arbejdsmiljøer
Forståelse af kulturelle dimensioner understøtter mangfoldigheds- og inklusionsindsatsen og hjælper hvert teammedlem med at føle sig værdsat og respekteret.
Det er nemmest at forholde sig til kulturforskellene, når de er store og tydelige; Fx mellem en kollektiv monokultur som Japan, kontra en smeltedigel og individualistisk kultur som USA.
Men selv mellem os og vores nabolande er der vigtige forskelle, som vi ikke altid tolker korrekt. Fx er der en større forventning i Tyskland til, at det er chefen, der bør tage beslutninger – ”det er hans job” mens vi i Danmark og Sverige inddrager alle i beslutningerne. Og ligeledes i Sverige, hvor man i højere grad end i Danmark og Tyskland, går langt for at undgå at vise uenighed åbent.
Har du også medarbejdere, kolleger, kunder eller samarbejdspartnere I andre lande? Har din organisation brug for en grundlæggende forståelse af forskellene på deres egen kultur og den/de kulturer de samarbejder med? Har I brug for træning i, hvordan man navigerer mellem de normer man selv er vokset op med – og dem man støder ind i hos andre kulturer?
Relative kulturelle forskelle på os og vores nærmeste naboer
Baseret på professor Erin Meyers forskning og The Culture Map (2014) med data fra 62 lande. Positionerne er relative, ikke absolutte – det er afstanden mellem to kulturer der afgør friktionsrisikoen.
Sådan kan vi hjælpe
Workshops med Kulturel træning og oplæg
Vi tilrettelægger forløb sammen med jer, der skaber forståelse hos organisationen, for både deres egen og andres kultur
Casestudy 1
Workshop med 35 deltagere – 11 forskellige kulturbaggrunde – Både individuelle og fælles mål & resultater – Mange friktioner og manglende effektivitet, trods alles gode intentioner.
- Indsigt i Erin Meyers 8 kulturelle skalaer
- Vi arbejdede først med forståelsen af ens egen kultur relativt til andre kulturer
- Forståelsen af hvad egen kultur er dannet af
- Forståelsen af kulturen i de lande vi oftest arbejder sammen med
- Arbejde i grupper med konkrete råd til et effektivt samarbejde på tværs af kulturforskelle
Casestudy 2
Træning af sælgere i tværkulturel forståelse
En medicoteknisk virksomhed var på vej ind på markedet i USA hhv.- Saudi Arabien, med svigtende held. Når sælgerne var en tur i Saudi Arabien, mødtes de med potentielle kunder. Da de havde hørt, at det var vigtigt at gå ud og spise sammen, før man talte forretning i Saudi Arabien, inviterede de kunderne ud på en frokost, hvilket de Saudiske forretningspartnere satte stor pris på. Men på restauranten, gik de danske sælgere direkte til sagen, præsenterede produkter og return-on-investment, og forventede derefter at kunne underskrive en kontrakt. De blev dybt frustrerede og pressede endnu hårdere på, da det gik op for dem, at Saudierne tilsyneladende havde masser af tid og ikke var parate til at handle med dem endnu endnu. Denne case er en klassisk misforståelse af, hvordan tillid opbygges. I Danmark er tillid i forretningsrelationer langt hen ad vejen opgavebaseret: Har du et fornuftigt tilbud og er du dygtig til det du gør / løser du opgaven; så får jeg tillid til dig. I Saudi Arabien, er tillid derimod relationsbaseret: Kender og respekterer jeg dig som person og har vi tilbragt tilstrækkeligt med tid sammen og talt om andet end forretning; Så begynder jeg at få tillid og så kan vi nemt handle sammen derefter.
De samme sælgere kom hjem fra besøg hos potentielle kunder i USA og var helt høje af succes: ”Vi er sikre på ordren!” sagde de. ”Amerikanerne var dybt begejstrede, de brugte en masse flotte ord om vores produkter og havde kun en lille bemærkning til noget som evt. kunne ændres hen ad vejen”, tolkede sælgerne. Frustrationen var derfor stor, da det viste sig, at der ikke kom en ordre og at amerikanerne havde købt hos en konkurrent. Dette er et klassisk eksempel på, hvordan vi kan misforstå budskabet, baseret på, om vi er vant til en direkte negativ feedback eller en indirekte negativ feedback. Danskere er vant til at give og modtage relativt direkte negativ feedback. ”Vi siger det som det er” – Vi synes selv vi er ærlige og ligefremme og at det giver god mening. Men amerikanerne giver lidt indirekte negativ feedback; de pakker det negative ind i positive ord og vendinger, men det reelle budskab er stadig, at noget ikke er godt nok og derfor skal ændres, hvis de skal overveje at købe. Danskerne derimod hører blot al rosen rundt omkring det negative.
Næste skridt
Er det relevant for jeres organisation?
Arbejder I med kolleger, ledere, kunder eller ejere i andre lande – og oplever I gnidninger, forsinkelser eller misforståelser, der er svære at sætte fingeren på?