Administrerende direktør
– Strategisk lederskab i en grøn vækstvirksomhed
Som administrerende direktør får du det overordnede ansvar for virksomhedens strategiske og operationelle udvikling. Du skal sætte retning og drive implementeringen af en ambitiøs vækststrategi, der styrker virksomhedens markedsposition og sikrer en bæredygtig forretningsmodel.
Du vil få en central rolle i at udvikle og eksekvere en markedsorienteret tilgang til afsætning af slaggegrus og opbygge stærke relationer til kunder, myndigheder, brancheorganisationer og øvrige nøgleinteressenter. Samtidig forventes du at sikre en effektiv og robust drift gennem løbende optimering af produktion, logistik og vedligehold.
Du bliver en synlig og samlende leder for en erfaren og engageret organisation, hvor du med tillid og tydelighed skaber fælles retning og fremdrift. Du refererer til en professionel bestyrelse og indgår i et tæt samarbejde med Scanmetals’ ledelse, hvor du får mulighed for at påvirke hele værdikæden i en koncern med stærke ambitioner for bæredygtig vækst.
Vi søger en erfaren leder med dokumenteret erfaring i strategisk ledelse og økonomisk ansvar. Du har formentlig en baggrund fra affaldssektoren, bygge- og anlægsbranchen, forsyningsområdet, miljøteknologi eller beslægtede industrier.
Du har opnået stærke resultater inden for forretningsudvikling, markedsmodning og stakeholder management og har evnen til at navigere i komplekse politiske og regulatoriske landskaber. Din ledelsesstil er kommunikerende, tillidsvækkende og præget af både strategisk overblik og eksekveringskraft.
Du har en relevant videregående uddannelse og behersker dansk og engelsk. Du motiveres af at skabe resultater og trives i en rolle, hvor du både skal være virksomhedens strategiske frontfigur og en nærværende leder i hverdagen.
Afatek tilbyder en strategisk nøgleposition i en virksomhed med stor betydning for den cirkulære økonomi. Du får mulighed for at præge både strategi og drift i en virksomhed med betydeligt vækstpotentiale og et stærkt formål.
Stillingen rummer et bredt ledelsesrum og et tæt samarbejde med en professionel bestyrelse og en engageret ejerkreds. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og afspejler stillingens ansvar og dit erfaringsniveau.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Partner Christian Bonde på telefon 40 27 59 00.
Henvendelser behandles fortroligt og i takt med, at de modtages. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen "Søg stilling".
Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO.
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.

