Financial Controller

Nyoprettet stilling – vær med til at opbygge funktionen – Kalundborg

Schultz Shipping søger en Financial Controller, der kan holde styr på tallene - både i maskinrummet og fra kontroltårnet.

Hos Schultz Shipping får du en hverdag, hvor du kombinerer det operationelle med det analytiske. Du kommer til at være tæt på driften, men også med til at skabe overblik, struktur og nye løsninger, der styrker hele virksomheden.

I denne nyoprettede stilling som Financial Controller får du en unik mulighed for at være med til at opbygge og forme controlling-funktionen i tæt samarbejde med økonomichefen.

Dit primære fokus vil være controlling, hvor du blandt andet kommer til at analysere og følge op på driften – især inden for terminal- og havneforretningen.

Du får ansvaret for at udarbejde og gennemgå månedsregnskaber og vil samtidig arbejde med at optimere processer og arbejdsgange på tværs af hele virksomheden.

Ud over controlling, analyse og forretningsudvikling omfatter stillingen også praktiske opgaver som finansbogføring og kreditorstyring.

Du får således en central rolle i den daglige drift og muligheden for at sætte dit præg på, hvordan funktionen skal udvikle sig fremadrettet. Du skal have lyst til at skabe struktur og processer dér, hvor de måske endnu ikke findes. Endelig er du løsningsorienteret og ved, hvornår det skaber værdi at være pragmatisk.


Hvordan ser succes ud for dig i denne rolle?
Du trives - og det kan mærkes, både hos dig selv og dem omkring dig. Du har ro i maven, fordi dine tal stemmer. Du bidrager, lærer og udvikler dig og du mærker, at din indsats gør en forskel. Og sidst men ikke mindst, så har dine kolleger tillid til dit arbejde og du har tillid til dem.


Hvad bliver du en del af?
Med arbejdsplads i vores nybyggede hovedkontor i Kalundborg bliver du en del af en af landets væsentligste shipping- og logistikvirksomheder. Du refererer til økonomichefen, og du får 3 direkte kolleger, der alle har lang anciennitet og erfaring i selskabets mange forretningsområder.


Din baggrund
Du er uddannet inden for regnskab eller økonomi, har en solid regnskabsforståelse samt nogle års relevant erfaring fra en økonomiafdeling i en mindre eller mellemstor virksomhed, eller du kommer fra revisionsbranchen og har nu lyst til at bruge dine evner på den anden side af bordet.

Har du erfaring med Business Central, er det et plus, men ikke et krav. Du er rutineret bruger af Excel, og det vil være et plus, hvis du begår dig på både dansk og engelsk og har en naturlig flair for IT og data.

Som person er du struktureret, samarbejdsorienteret og har en positiv og serviceminded tilgang til dine opgaver.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til konsulent Christian Bonde KAR+CO på 40 27 59 00.


Ansøgning og ansøgningsfrist
Henvendelser behandles fortroligt og i takt med, at de modtages. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen "Søg stilling". 

Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.