Tender Manager

Til dynamisk globalt orienteret tech-virksomhed søger vi en Tender Manager.

Overvågning af udbudsportaler   ·   håndtering af forespørgsler   ·   styring og koordinering af tilbudsprocessen fra start til slut

Brænder du for udvælge og drive de ”rigtige” tilbudsprojekter, der resulterer i en positiv indtjening i afdelingen? Kan du tage ejerskab og stå i spidsen for hele tilbudsprocessen frem til afgivelse af tilbud, hvor du er i dialog med interne og eksterne interessenter? Trives du i et dynamisk miljø, hvor ingen dage er ens? Måske er det lige dig vi leder efter!

Du bliver med reference til lederen af Powertech ansvarlig for at udvælge EU-udbud, der passer til Powertech på højspændingskomponenter. Ligeledes får du ansvar for at håndtere forespørgsler fra private aktører. Du skal stå i spidsen for udbuddene frem til afgivelse af konditionsmæssigt korrekt tilbud.

Dine primære opgaver bliver; løbende at overvåge udbudsportaler for EU-udbud indenfor vores forretningsområde og at validere og prækvalificere os til de udvalgte udbud. Håndtering af forespørgsler fra private aktører og at sortere og udvælge hvilke vi skal arbejde videre med. Du koordinerer og driver tilbudsprocessen med relevante stakeholders og sikrer at vundne tilbud overdrages til de rette personer og teams i Powertech.

Du får således helt naturligt en stor kontaktflade til kollegaer, kunder og leverandører i ind- og udland.

Din uddannelsesmæssige baggrund er f.eks. elektriker, maskinmester, ingeniør eller en kommerciel baggrund som markedsøkonom eller civiløkonom.

Du sidder måske som projektleder i en elteknisk virksomhed. Alternativt arbejder du i entreprenør- eller byggebranchen med EU-udbud og tilbud.

Du arbejder struktureret og er analytisk i din tilgang. Du er selvkørende, og du tager ejerskab i dit ansvarsområde og i dine opgaver. Du motiveres af at nå resultater. Du har gode samarbejdsevner og det er let for dig at skabe relationer internt og eksternt. Udover at være velformuleret på dansk i skrift og tale, behersker du også engelsk på forhandlingsniveau – skriftligt såvel som mundtligt. Din bopæl er i normal køreafstand fra arbejdspladsen i Ry.

Følsgaard A/S tilbyder en selvstændig nyoprettet stilling i Powertech-afdelingen i Ry. Vi er en veletableret international forankret tech-virkomhed, som har korte beslutningsveje og en indarbejdet filosofi om at det skal være sjovt at gå på arbejde – også selv om der er travlt. Her er højt til loftet og alle har en stemme.

Vi har succes og derfor travlt. Du får et centralt job i en virksomhed, hvor tingene går stærkt. Du får gode personlige og faglige udviklingsmuligheder. Dertil kommer naturligvis en lønpakke, der afspejler jobbets indhold, krav og forventninger.

KAR+CO hjælper med rekrutteringen. Hvis du synes ovenstående lyder interessant, så upload dit CV og evt. ansøgning via linket. For evt. spørgsmål bedes du kontakte KAR+CO, seniorkonsulent Jesper Bonnén, på tlf. 31 26 33 00

Vi glæder os til at høre fra dig
Lyder jobbet som noget for dig, så upload dit CV til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stilling". Vi behandler ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem – og glæder os til at høre fra dig. 

Med henvisning til de gældende persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale