Senior Demand & Supply Planner
Ansvar for Demand & Supply Planning og optimering af egen produktportefølje · Analyse- & udviklingsopgaver samt projekter inden for Supply Chain
Vil du have ansvar for Demand & Supply planning på din egen produktportefølje? Fra analyse, forecast og planlægning, som sikrer et optimalt indkøbsmønster - til lagerstyring? Vil du samtidig have en senior rolle i Supply Chain afdelingen, hvor du bidrager bredt med analyser, projekter og udvikling af vores systemer? Vil du arbejde i en virksomhed, hvor bæredygtighed, både i forhold til miljø og de sociale parametre, står højt på dagsordenen?
Forsyningskæder er under forandring og det stiller nye krav, også til virksomheders evne til at planlægge og omstille sig. Som en del af Supply Chain afdelingen, bliver din fornemste opgave at sikre en planlægning, der gør, at virksomheden har de rigtige materialer på centrallageret, på det rigtige tidspunkt, for at kunne betjene virksomhedens produktioner og i sidste ende, kunderne. Det kræver en analytisk og skarp, men samtidig udadvendt profil. Hvis du er lige så dygtig til at indsamle relevante data og bruge dem aktivt til forecast og planlægning – som du er til at opsøge og dyrke stakeholder relationer på tværs af organisationen - så vil du sikkert have det som en fisk i vandet i denne rolle. Din brede kontaktflade rækker fra salg over procurement og it, til centrallageret, leverandørerne og de lokale produktionsafdelinger - samt naturligvis dine fire kolleger i Supply Chain afdelingen i Søborg.
Du varetager indkøbet på din egen produktportefølje, så service level opretholdes. Det gør du ved at optimere i forhold til eksisterende leverandøraftaler, på mængder/ priser, leveringsterminer, emballering, udsving i efterspørgslen hos kunderne m.v. Samtidig har du en senior rolle i teamet, hvor du bidrager på tværs.
Du er f.eks. tiltænkt følgende konkrete ansvarsområder og opgaver:
Rollen som superbruger på de vigtigste Supply Chain moduler i vores nye D365 og dermed samarbejde med IT-afdelingen omkring test og udvikling og bedre udnyttelse af mulighederne
- Analyser af efterspørgselsudvikling og forbedrede forecast, som gør virksomhedens indkøb mere optimalt
- Bidrage til udvikling af vores S&OP-proces i samarbejde med nøgleinteressenter fra forskellige afdelinger
- Planlægge opstart af større kunder
- Løbende Supply Chain projektopgaver, fx omkring besparelsespotentialer
Det får du:
- Muligheden for at sætte dit kompetente aftryk på den videre udvikling af Supply Chain processer og systemer i en virksomhed med fokus på innovation og bæredygtighed
- En central rolle i et ofte travlt miljø, hvor alle står sammen om at give kunderne de bedste serviceoplevelser og opnå de bedste resultater og hvor hver dag bringer nye og spændende opgaver
- Kombinationen af kortsigtede problemstilling og drift, der skal løses her og nu - med mere langsigtede projekter, der skal bidrage til forbedrede resultater
- Der er et uformelt og socialt miljø på kontoret, hvor omgangstonen blandt dine kolleger er imødekommende og professionel
- Man lægger vægt på at høre dine idéer og bidrage til din fortsatte personlige og faglige udvikling og du vil kunne sparre med engagerede og erfarne kolleger i teamet
- Kunderne har relativt store udsving i deres efterspørgsel, hvilket kræver at du trives med, at i dag ikke altid ligner i går
- En moderne arbejdsplads med udviklingsmuligheder
Om dig:
Med 5 - 10 års arbejdserfaring inden for Supply Chain, heraf min. 5 år med planning - og en uddannelse inden for området (min. bachelor niveau), besidder du den analytiske skarphed, nysgerrighed og helhedstænkning, som stillingen kræver. Velkendte opgaver er for dig planlægning, forecast, S&OP, analyser og drift, fx med operationelt indkøb af materialer/produkter. Du kan overskue komplekse sammenhænge, uden at miste din sans for detaljen, når du leder efter nålen i høstakken og tjekker tallene. Dit bidrag til en arbejdsplads er blandt andet godt humør i et travlt miljø, ejerskab og ansvarlighed over for egne opgaver, men også en villighed til at bidrage til opgaver, der går på tværs. Kommunikation med mange stakeholders - Salg - Procurement , Lager og Leverandører, er et lige så vigtigt og hjemmevant værktøj for dig, som it-systemerne er det.
Virksomheden bruger D365 samt Slim Stock og Excel, og det er vigtigt, at du er vant til at arbejde i ERP- og forecast/lagerstyringssystemer samt Excel. Som en del af et effektivt samarbejde med kolleger både i Danmark og i udlandet, skal du kunne tale flydende dansk og begå dig ubesværet på engelsk, skriftligt såvel som mundtligt.
KAR+CO hjælper med rekrutteringen. Hvis du synes ovenstående lyder interessant, så upload dit CV til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stilling".
Vi behandler ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem – og glæder os til at høre fra dig.
Med henvisning til de gældende persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.
For evt. spørgsmål bedes du kontakte KAR+CO, Partner Betina Bay Frandsen, på tlf. 25 46 64 41.
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.