Key Account Manager til B2B-/forhandlersalg

Brænder du for partnerskaber og motiveres du af at udvikle din kundeportefølje i et konkurrencepræget marked under forandring?

Så bliv en del af salgsteamet i Continental Dæk Danmark, hvor du får mulighed for at optimere salget samt styrke dine egne salgskompetencer i en markedsledende organisation.

Om virksomheden
Continental Dæk Danmark er en af markedets førende leverandører af dækløsninger. Afsætningskanalerne er mangeartede og omfatter både salg til grossister og forhandlere samt markedsføring rettet mod slutbrugerne i samarbejde med kunderne for at skabe vækst og opmærksomhed omkring både brand og produkt.

Om stillingen
Continental Dæk Danmark søger en erfaren Key Account Manager til at varetage salgsansvaret for bilimportører og tilhørende forhandlere i hele Danmark. Du får til opgave at udvikle relationer og partnerskaber med eksisterende kunder samt at koordinere og planlægge dine salgsindsatser i tæt samarbejde med kollegaer i både salg, marketing og logistik.

Du får mulighed for at udvikle dine salgskompetencer via individuelle salgstræningsforløb – og i tæt samarbejde med marketingafdelingen får du indsigt i et komplekst marked og de unikke muligheder, der ligger i begavet optimering af afsætningskanaler sammen med dine kunder.

Dine daglige opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Mødeafholdelse med både eksisterende og potentielle B2B-kunder
  • Forhandling og indgåelse af kontrakter
  • Planlægning, opfølgning og rapportering på dine salgsindsatser
  • Segmentering og målretning af kommende salgsindsatser i samarbejde med marketingafdelingen
  • Udarbejdelse af markeds- og kundeanalyser samt salgsforecasts

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, f.eks. HD, biløkonom, cand.merc eller lignende, samt nogle års erfaring med B2B-/forhandlersalg i en større organisation.

God erfaring med bilbranchen eller på anden vis stor interesse og indsigt i branchens struktur, rammevilkår og tendenser vil være en fordel.

Som person er du selvdrevet, vedholdende og motiveret af at skabe resultater og dyrke professionelle relationer. Du er analytisk og struktureret i din arbejdstilgang, og din evne til at planlægge din egen hverdag skaber grundlaget for dine resultater. Du besidder naturlig autoritet, og dit engagement smitter positivt af på både interne og eksterne interessenter.

Du er en rutineret IT-bruger, og du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Arbejdssted: Banemarksvej 50E, 2605 Brøndby.

Ansøgning
KAR+CO assisterer Continental Dæk Danmark i rekrutteringsprocessen. Hvis du finder stillingen interessant, så send os dit CV og ansøgning ved at klikke på knappen ”Søg stilling”. Med henvisning til GDPR-lovgivningen modtager vi udelukkende CV’er via ansøgningsfunktionen og ikke direkte via e-mail.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KAR+CO; Partner, Christian Bonde på telefon 4027 5900.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.