Business Manager – OTA SOLGRYN & private label

Danmarks største producent af morgenmad

Vil du være ansvarlig for OTA SOLGRYN hos Danmarks største producent af morgenmad? Og har du lyst til at drive udviklingen af private label til den nordiske dagligvarehandel? Så er det dig, vi søger!

Jobbet

Med reference til virksomhedens CCO er du budget- og resultatansvarlig for både OTA SOLGRYN-brandet og for private label-forretningen i Skandinavien. Du bliver derfor nøglespiller i den fortsatte udvikling af forretningen og bruger din FMCG-erfaring til at afdække markedet og identificere muligheder og til kontinuerligt at optimere salg og indtjening.

Som en væsentlig del af rollen skal du tage OTA til nye højder, og du får brug for din kommercielle værktøjskasse til konceptudvikling og lancering af nye produkter i beslægtede kategorier – i tæt samarbejde med marketing.

Dine opgaver vil være at afdække kundernes behov samt rådgive om og sælge private label-løsninger til både nye og eksisterende kunder – samt sikre en effektiv implementering i samarbejde med dine kolleger fra R&D, QHSE og produktionen.

I dit arbejde har du et kontinuerligt fokus på at udvide kundeporteføljen, og du driver nye initiativer til profitabel vækst. Dine opgaver omfatter også budgetlægning og opfølgning, årsforhandlinger og kampagneopfølgninger – og en naturlig nærhed til kunder og kundeemner

Crispy Food har tre sites i henholdsvis Taastrup, Gørlev og Nakskov, og afhængigt af din bopæl er det muligt at arbejde, hvor det passer bedst.

Din baggrund

Du har en relevant kommerciel uddannelse som fx cand.merc. eller lignende. Derudover har du min. 3 års erfaring med mærkevarer og KAM-arbejdet til dagligvarehandlen og færdes hjemmevant på kædekontorerne. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med udvikling og salg af fødevarer til detailhandlen.

Uanset baggrund så er det afgørende, at du interesserer dig for markedstendenser, tænker konceptuelt og er god til at analysere og udnytte mulighederne i dit salgsarbejde. Du er en relationsbygger med stærke samarbejdsevner, og du taler og skriver dansk og mestrer engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.

Som person er du udadrettet, nysgerrig og resultatorienteret, og du har stor lyst til at drive udviklingen af OTA SOLGRYN og brænder for arbejdet med både salg og kunder.

Du tilbydes 

Du bliver en del af en innovativ, familiejet dansk virksomhed med store ambitioner, som tror på og skaber rammer efter, at motivation og trivsel er afgørende for både din og virksomhedens succes. Du får et stærkt fællesskab med energiske kolleger, som ikke er bange for at give en hånd med. Du får samtidig mulighed for at være med til at sætte dagsordenen og definere og udvikle et forretningsområde med stort vækstpotentiale.

Crispy Food tror på, at nøglen til succes skabes gennem engagerede medarbejdere og sætter derfor en ære i at skabe gode arbejdsforhold og en høj medarbejdertilfredshed. Der er fokus på at motivere og udvikle dygtige medarbejdere gennem forskellige udviklings- og uddannelsesforløb, og samtidig er Crispy Food en ansvarsfuld arbejdsplads, der løbende arbejder for at reducere aftrykket på klima og miljø.

Spørgsmål

Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål til stillingen så kontakt konsulent Susanne Gamrath, KAR+CO på telefon 22 14 63 00 eller konsulent Christian Bramming Andersen, KAR+CO, på telefon 22 15 16 78. 

Ansøgning og ansøgningsfrist 

Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stillingen". 
 
Med henvisning til de gældende persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO. 
 
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.