Business Controller

Rapportering, budgettering, forecasting, forretningssupport, internationale udviklingsmuligheder.

Drømmer du om at bidrage til økonomistyring og forretningsudvikling – samt udvikle dine personlige og faglige kompetencer? Og vil du kickstarte din karriere i en international organisation? Så har Continental Dæk Danmark jobbet til dig.

Om stillingen
Med reference til Økonomichef, og som en del af et team på 4, får du ansvar for at udvikle controller-funktionen i Continental Dæk Danmark. Du får et markant forretningsansvar i en international organisation, der prioriterer personlig og faglig udvikling med fokus på balance mellem privat- og arbejdsliv. 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med alle afdelinger i den danske organisation, og du bliver et centralt led i den fortsatte forretningsunderstøttelse, hvor du bidrager med relevante nøgletal til mange dele af organisationen.

Om arbejdsopgaverne
Med afsæt i Continentals globale guidelines og politikker er du med til at optimere processerne for den danske forretning til gavn for både danske kunder og lokale interessenter. Du får det fulde ansvar for budgetteringsprocessen i Danmark på tværs af forretningsområderne, og du kommer til at koordinere nationalt såvel som internationalt. Du vil arbejde tæt sammen med resten af det danske team, så du får rig mulighed for at lære nyt samt dele ud af din viden.

Af konkrete arbejdsområder kan bl.a. nævnes:

  • Budgettering – Ansvarlig for koordinering og udarbejdelse
  • Rapportering – Actuals og forecasts (m/q/y)
  • Opfølgning og kontrol på OpEx og CapEx
  • Opfølgning og justering af accruals på kundeniveau og på OpEx
  • Analyse og afvigelsesforklaring på diverse elementer i P/L og BS til diverse interessenter
  • Videreudvikling af rapporteringspakker via SAP, BW, Excel, PowerBI etc.
  • Kontinuerlig forbedring og optimering af processer og tools
  • Forretningssupport til salg og ledelse
  • Deltagelse i internationalt controlling-community og projekter i både Danmark, Norden og EMEA


Om dig 
Som person værdsætter du samarbejde, og du finder det væsentligt at inddrage relevante interessenter for at skabe det bedst mulige resultat. Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende, ydmyg og får energi af at supportere forretningen med din indsigt og dine værktøjer for at skabe bedre resultater i fællesskab. Du er analytisk stærk og har en struktureret arbejdstilgang, der sikrer kvalitet og tempo i både projekter og driftsopgaver.

Du ønsker at arbejde i en international koncern med fokus på diversitet og balance mellem privat- og arbejdsliv, hvor resultater og fællesskab ikke er hinandens modsætninger, men snarere vejen til succes.

Du har formentlig en uddannelse på minimum bachelorniveau inden for økonomi, økonomistyring eller lign., og du har arbejdet nogle år i en finance- eller controllerfunktion. Du har interesse for nye systemer og værktøjer, der kan optimere processer og datakvalitet – og du har det sorte bælte i både Excel og ERP (SAP-erfaring er en fordel, men ikke et krav) samt et godt kendskab til PowerBI.

Du behersker både dansk og engelsk på højt niveau, så du nemt kan begå dig i den samlede Continental-organisation.

Arbejdssted
Banemarksvej 50E, 2605 Brøndby

Andet
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KAR+CO, der bistår i rekrutteringsprocessen. Du kan kontakte Partner i KAR+CO, Christian Bramming, direkte på telefon 2215 1678 eller på e-mail cba@karplusco.com.

Ansøgning
Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stilling".

Med henvisning til de nye persondataregler, modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.  

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.