Er du automatiktekniker eller -ingeniør?

- og vil du arbejde med højspændingsprodukter, så se her

Hos Hans Følsgaards forretningsenhed PowerTech i Ry, ønsker vi at udvide teamet med en automatik-tekniker eller ingeniør, der sammen med det øvrige team får ansvaret for at supportere kunder med blandt andet programmering af produkter som f.eks. SCADA, HMI, RTU og beskyttelsesrelæer. Du bliver en del af et højt specialiseret team, som dækker alt inden for højspænding og højspændings-produkter til nogle af de største energi-virksomheder i Danmark.

Du bidrager til at overvåge og opbygge vores kunders forsyningsnet, så alle komponenter er driftssikre, økonomiske og energieffektive. Samtidig bidrager du til at understøtte vores kunder i dels at leve op til kravene i dag men også at sparre med dem om, hvad fremtiden byder på af decentral produktion og grønne energikilder.


Derudover vil dine opgaver bl.a. være:

  • Kompetent IT-teknisk rådgivning og support
  • Support ved installationer af nyt digitalt udstyr
  • Parametrering og test af SCADA & HMI
  • Parametrering og test af RTUér
  • Parametrering og test af beskyttelsesrelæer
  • Opsætning af tekniske LAN netværk i højspændingsstationer
  • Tilsyn og monitorering af eksisterende anlæg
  • Løse serviceopgaver i forbindelse med vedligeholdelse og kvalitetssikring af projekter
  • Instruktion og undervisning af kundens personale f.eks. i forbindelse med nyt udstyr
  • Administrativt arbejde i forbindelse med opfølgning på servicekontrakter.

Du bliver et vigtigt medlem af et meget kompetent team, og du vil få rig mulighed for at sætte dine kompetencer i spil på tværs af organisationen. Samtidig får du en stor kontaktflade både til kollegaer, leverandørerne og kunderne.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. automatik-tekniker eller lignende og har de seneste 5-10 år arbejdet med digitalstyring af produktionsenheder. Hvis du har erfaring med Sprecher Automation’s produktsortiment, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Du er computerbruger på meget højt niveau, du forstår sammenhængende mellem hardware, software, firmware, LAN netværk, og du har arbejdet med routning, LAN layer, firewall oa.

Du arbejder struktureret, har gode analytiske egenskaber og gode samarbejdsevner. Du tænker i muligheder og arbejder løsningsorienteret med en god forretningsmæssig forståelse. Ligeledes er du dedikeret, selvkørende, og du har overblik og er god til at planlægge.

Du har gode kontaktevner og lyst til at indgå i aktiviteter med kunder. Du er velformuleret på dansk i skrift og tale og behersker engelsk og også gerne tysk, men det er ikke et krav.


Hans Følsgaard tilbyder en meget selvstændig og spændende stilling, som du i stor udstrækning selv kan være med til at forme. Hans Følsgaard er en veletableret og internationalt forankret virksomhed, som arbejder med korte beslutningsveje og en indarbejdet filosofi om, at det skal være sjovt at gå på arbejde - også selv om der er travlt.

Du får et centralt job i en virksomhed, hvor du har særdeles gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Dertil kommer naturligvis en lønpakke, der afspejler stillingens indhold.


Yderligere information 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kristina Wilkki, KAR+CO, tlf. +45 61223464 eller Chrstian Strøyberg tlf. +45 81771095.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Søg stilling".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.


Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.