Produktspecialist – Cytologi & Histologi

Jobbet
Dit udgangspunkt bliver kontoret i Vedbæk og du får hele Danmark som distrikt – med fokus på kunderne i sundhedssektoren, Pharma og Biotekbranchen og universiteterne. Som produktspecialist har du en central funktion i forhold til at rådgive, vejlede og drive videreudviklingen af salget primært af vores løsninger til cytologi og HPV-screening samt farvemaskiner, så brugerne er rustet til fremtiden gennem innovativ tænkning og rådgivning på et meget højt fagligt niveau. Du overtager en eksisterende kundeportefølje og indgår i et erfarent og professionelt specialist/salgsteam, hvor din primære opgave bliver at skabe og udbygge relationerne i markedet. Succeskriterierne vil udover at øge salget af Axlabs produkter også være at sikre den gode kontakt til leverandørerne samt forestå og sikre kvaliteten af produkttræningen hos brugerne/kunderne. 
Stillingen indeholder nogle rejsedage/overnatninger samt enkelte årlige udlandsrejser i forbindelse med uddannelse/deltagelse på fagmesser etc.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bioanalytiker, laborant eller har en tilsvarende brancherelateret uddannelse/erfaring. Du har et solidt kendskab til cytologi og HPV-screening, som er væsentligt for din dialog med og salg til målgruppen. Kendskab til farvemaskiner og molekylærbiologi vil være en yderligere fordel.

Du er fagligt stolt og har en sælgende natur, er serviceminded og motiveres af at skabe resultater. Du trives i et selvstændigt, udadvendt job, er god til at skabe relationer og forstår at kommunikere og aflæse kundernes behov og ønsker.

Du har lyst til at tilegne dig ny viden, sætte dig ind i nye teknikker og trives med at dele din viden med dine kolleger.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, har gode IT-færdigheder og er en erfaren bruger af MS Office-pakken og har også gerne erfaring med CRM.

Du tilbydes

  • Et karriereskift, der både på kort og langt sigt, giver dig en bred vifte af udviklings- muligheder på såvel det personlige og faglige plan.
  • Du indgår i et professionelt salgsteam, hvor der er høj aktivitet og hvor du får stor alsidighed i dine opgaver.
  • En organisation i vækst, godt humør og en høj faglighed.
  • Du vil samtidigt opleve den mindre virksomheds fleksibilitet og oplagte muligheder for selv at påvirke forretningen og din egen hverdag.
  • Axlab sørger naturligvis for, at du får den nødvendig uddannelse i produkterne.
  • Dertil kommer naturligvis en lønpakke indeholdende telefon, computer, sundhedsforsikring og bil, der afspejler de stillede krav.


Yderligere information
Har spørgsmål til stillingen og/eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Kim Overgaard Schlichting, KAR+CO, tlf. +45 4043 3090.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Har du lyst til og mod på denne opgave, så sendt os meget gerne dit CV. Ansøgninger behandles løbende. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytteknappen til højre mærket "Søg stillingen".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.