Deltag i forretningsudviklingsforløb
En række virksomheder har allerede med stor succes deltaget i forløbet ”Forretningsmodeller i netværk” og opnået mærkbare resultater som øget omsætning, indsigt i nye forretningsområder, øgede konkurrencefordele og styrkede kundesamarbejder.
Forretningsmodeller i netværk faciliteres af Bo Mortensen fra Syddansk Universitet, der til dagligt forsker i B2B-marketing og designmetoder til forretningsudvikling, og den erfarne erhvervskonsulent Betina Bay Frandsen fra KAR+CO. Forløbet udbydes i samarbejde med D2i.
Skal din virksomhed være blandt de sidste, der får mulighed for at deltage gratis i forløbet?
I forløbet får I sparring og netværker med andre SMV’er, mens I identificerer og udvikler konkurrencemæssige fordele i forretningsmodellen. Vi laver sammen en analyse af jeres vigtigste kunder, for at blive bevidste om, hvilken værdi I skaber for dem, og hvordan I kan knytte dem endnu tættere til jer i forskellige former for strategiske samarbejder. I slutter med at lave en reel handlingsplan for de tiltag, I har besluttet. Undervejs benyttes bl.a. modellerne Business Model Canvas og Value Proposition Canvas.
Du deltager sammen med 1-2 kolleger i to workshops sammen med fire andre virksomheder (ikke konkurrerende) og får derudover to sparringsmøder i din egen virksomhed med hjælp til implementeringen af planen fra en erfaren konsulent fra KAR+CO, der arbejder med forretnings- og organisationsudvikling i private virksomheder. Forløbet gennemføres i samarbejde med Syddansk Universitet, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse og Design2innovate. Projektet er støttet af EU og har en estimeret værdi af 79.900,- kr., men er gratis for virksomheden, der kun skal levere egen tid til deltagelse og gennemførsel.
Forløbet består af følgende dele:
- Indledende møde med konsulenten
- Workshop 1 på SDU – her arbejdes med udgangspunkt i 10 udvalgte kunder, som i løbet af dagen indsnævres til fokus på én kunde
- Sparringsmøde 1 med konsulenten – Business Model Canvas laves på den ene udvalgte kunde
- Workshop 2 på SDU – der arbejdes videre med den ene udvalgte kunde
- Sparringsmøde 2 med konsulenten – handlingsplan for de næste tre måneder udarbejdes
- Opfølgende samtale med forskeren tre måneder efter sparringsmøde 2 – hvordan er det gået med handlingsplanen
Der er mulighed for at deltage i et af de to nedenstående forløb:
- Forløb 2: 8. januar 2020 (Workshop 1) og 5. februar 2020 (Workshop 2)
- Forløb 3: 11. marts 2020 (Workshop 1) og 15. april 2020 (Workshop 2)
Læs mere om forløbet og kriterierne for at deltage her: Forretningsmodeller i netværk
Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe.
Er du interesseret, så kontakt fra KAR+CO Partner Betina Bay Frandsen på bbf@kar.co.com eller +45 25466441 eller Projektkoordinator Helle Kjærgaard Grüner på hkg@kar.co.com eller +45 31263300, så aftaler vi snarest et møde.