Tredages certificeringsforløb
Hos KAR+CO er det vores erfaring, at den bedste måde at lære på er ved blended learning, så hen over de tre dage kommer du både til at arbejde via en læringsplatform og deltage i klasseundervisning. Klasseundervisningen består af både videosekvenser, eksempler, konkrete opgaver og masser af dialog.
Før kursusstart får du adgang til en læringsplatform, hvor du skal igennem et forberedelsesmodul, før vi mødes til klasseundervisningen. På læringsplatformen får du en grundlæggende introduktion til Everything DiSC®. Forberedelsen sikrer, at alle deltagere har nogenlunde samme udgangspunkt på kurset og er klædt på i forhold til terminologien i Everything DiSC®-universet.
Derudover skal du udfylde en Everything DiSC Workplace®-profil, som giver dig indsigt i din egen personlighed og en forståelse af, hvorfor du agerer, som du gør, i forskellige situationer og relationer.
Dag 1-2:
De første to dage vil fokus være på grundlæggende elementer i Everything DiSC®. Du vil blandt andet blive indført i DiSC®-dimensionerne, hvordan man identificerer personligheder, de forskellige stile, de 8 prioriteter, og hvordan man aflæser de forskellige profiler og giver feedback på dem.
Dag 3:
På den tredje dag arbejder vi med de øvrige profiler inden for DiSC®-universet, og du får mulighed for at prøve din nye viden af på din egen case og sætte den i spil i forhold til dine egne behov i din organisation. Dette giver dig mulighed for at få afprøvet din rolle som facilitator i praksis, og du vil få sparring på den.
Efter:
Efter de tre kursusdage vender du tilbage til læringsplatformen, hvor du følger opfølgningsmodulerne og udfylder et evalueringsskema. Certificeringen afsluttes med en online eksamen, som består af en åben multiple choice test med 40 spørgsmål, hvor du må anvende hjælpemidler. Der åbnes for adgang til eksamen, efter du har udfyldt evalueringsskemaet, og du har derefter 72 timer til at afslutte den. Når sidste spørgsmål er besvaret, får du at vide, om du er bestået. Du skal have 80% rigtige for at være certificeret som Everything DiSC Workplace® Facilitator. Skulle du ikke bestå i første omgang, så taler vi sammen, og du får mulighed for at prøve igen.
Kommende certificeringsdatoer:
- 2022: 31. – 1. og 15. maj/juni | Lokation: Middelfart
- 2022: 20. – 21. og 5. september/oktober | Lokation: Ballerup
- 2022: 22. – 23. og 7. november/december | Lokation: Middelfart
Pris
- Pris: 19.000 kr. ekskl. moms (prisen er inkl. materiale, Everything DiSC®-profil og frokost)
Målgruppe: Internt HR, ledere og konsulenter